Er du visionær, en tydelig kommunikator, god til at samarbejde og kan du skabe følgeskab? Så er du måske Altidens nye afdelingsleder på et af vores botilbud under Altiden Vivamus
Vivamus (Altiden) råder over 8 afdelinger fordelt i Københavnsområdet og tilbyder socialpædagogisk døgnophold jf. Servicelovens § 66 0g 107. Målgruppen er unge i alderen 12-35 år med diagnoser inden for autismespektrum forstyrrelse (ASF) og/eller ADHD. De unge tilbydes trygge rammer, hvor de støttes til udvikling i et anerkendende og omsorgsfuldt miljø. Den ledige stilling er på vores § 107 tilbud.
Du vil blive en del af en ledergruppe med 1 tilbudsleder, 1 faglig leder og 5 afdelingsledere, der varetager den pædagogiske kerneopgave sammen med vores pædagogiske medarbejdere. Vi værdsætter fællesskabet, nysgerrighed og faglig sparring er en hjørnesten i vores arbejde, og ordentlighed er afsættet for vores pædagogiske kerneopgave med de unge, vores kollegiale samarbejde og måden vi bedriver ledelse på.
I Vivamus botilbud Excito og Nexus har vi plads til 11 unge, og vi er ca. 10 dedikerede medarbejdere, der arbejder ud fra Altidens vision om at gøre verden bedre et menneske ad gangen.
Vi søger dig der:
- Er uddannet socialpædagog eller har anden relevant uddannelse, og gerne ledelseserfaring indenfor det specialiserede socialområde
- Kan være med til at udvikle, facilitere og sikre faglig udvikling
- Har god erfaring i at dokumentere, arbejde efter indsatsmål, delmål og strategier og i dagligdagen kan vise retning i det faglige arbejde
- Er synlig, tilgængelig og kan træde til ved akutte situationer
- Kan agere og understøtte medarbejderne i et arbejdsmiljø med høje følelsesmæssige krav og samtidig bidrage til sikringen af medarbejdernes trivsel.
- Har en tydelig ledelsesstil, der er involverende, retningssættende og som værdsætter inddragelse og dialog på alle niveauer i organisationen
- Smitter andre med din positive energi samt værdsætter nye ideer og perspektiver
- Der prioriterer opgaveløsningen med fokus på samarbejde
- Er fortrolig med office-pakken og er i øvrigt tryg ved brug af diverse IT-værktøjer
- Har kørekort
Dine opgaver består bl.a. i:
- At sikre at der bliver arbejdet med at opbygge og fastholde en struktur, der er meningsgivende for den enkelte borger
- Du bliver med ansvarlig for at sikre tæt kontakt til samarbejdspartnere og pårørende
- Du vil og kan motivere medarbejderne i dagligdagen med henblik på at nå fælles opstillede mål
- I samarbejde med tilbudslederen, at have ansvaret for den daglige pædagogiske ledelse
- I samarbejde med tilbudslederen, at varetage den fulde administrative drift af tilbuddet
- At indgå i løbende supervision og ledelsessparring
Du bliver en del af en arbejdsplads hvor:
- Vi er et fagligt miljø, hvor vores udgangspunkt er en anerkendende og relationspædagogisk tilgang, med konkret afsæt i autismespecifikke metoder.
- Vi har fagligt engagerede medarbejdere
- Vi er i konstant udvikling og hvor medbestemmelse samt inddragelse vægtes højt
- Du får varierende opgaver med ledelsesmæssige udfordringer og god ledelsessparring
- Du får mulighed for at præge den faglige retning samt at gøre en direkte forskel for borgeren
- Vi viser tillid til medarbejdernes ansvarlighed
Læs mere om Altiden på www.altiden.dk
Stillingen:
Der er tale om en fuldtidsstilling og du vil referere til tilbudslederen
Hvis ovenstående er lige noget for dig
Så send dit CV og anden relevant dokumentation til os.
Vi screener og afholder samtaler løbende.
Hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Bettina Råschou på tlf. 3119 0955
$ads={1}